HURUP THY   |  Randers  Fredericia   |  Aars   |   DJURS

MILJØ

Hos Dantryk tager vi miljøet alvorligt. Derfor benytter vi primært papir som er skovet under under ansvarlige forhold  og som har FSC® certificering. Langt det meste af vores papir, er baseret på træ skovet i finske og svenske skove. Derved opnår vi også kortere vej fra skov til trykkeri.

Papir er grundlæggende et miljøvenligt produkt. Det er lavet af plantefibre og indgår i naturens kredsløb. Når det træ der benyttes til papirproduktion vokser, optager det co2 gennem blade og nåle. Papir kan genbruges fem til seks gange og ender som regel som emballage eller æggebakker. 

Vores fælles natur er vores fælles ansvar. Derfor er vores miljøcertificeringer en mærkesag for os. Hos Dantryk kan du få lavet tryksager, som er FSC® certificeret. Derudover kan vi også levere tryksager med Svanemærkning. Du kan naturligvis også kombienre de to mærkninger. 

 

FSC®

Med FSC® producerede tryksager, sikrer du verdens mest abitiøse certificering, når det gælder ansvarlig skovdrift og din sikkerhed for træ og papir.

God skovdrift sikrer bæredygtighed, ved at skovens biologiske mangfoldighed, produktivitet og økologiske processer opretholdes. FSC skove fælder ikke mere skov, end der reproduceres. Derudover foretages skovningen på en måde, der også giver lokale og indfødte befolkninger i området mulighed for at få gavn af skoven.

Skal du bruge en specifik FSC® certificering i forbindelse med din ordre hos os, er det vigtigt du gør os opmærksom på dette inden vi går i gang med opgaven.

Læs mere på FSC® egen hjemmeside www.fsc.dk

Du kan hente Dantryks FSC certifikater HER og HER

 

SVANEMÆRKET - DET OFFICIELLE NORDISKE MILJØMÆRKE

Svanemærket er for dig, der gerne vil tage et aktivt valg, når det gælder bæredygtighed.

Det er ikke kun slutproduktet der er i fokus. Svanemærket ser på hele produktets livscyklus, og ser derfor på hvert enkelt led i produktionskæden. Svanemærket er derfor din garanti for at alle led i kæden overholder samme standard.

Svanemærket har fokus på alle faktorer fra råvare til affald. Svanemærket er derfor også din garanti for at vores leverandører overholder deres del af vores fælles ansvar for miljøet. 

Læs mere om Svanemærket på www.ecolabel.dk

Du kan hente Dantryks Svanemærkecertificering HER

ISO 14001 / ISO 9001

 

ISO 14001 og ISO 9001 er internationale standarder, der hjælper virksomheder med at forbedre deres miljø- og kvalitetsstyring.

ISO 14001 fokuserer på miljøledelse og sikrer, at virksomheder minimerer deres miljøpåvirkning.

ISO 9001 handler om kvalitetsstyring og hjælper med at optimere processer for at levere produkter og tjenester af høj kvalitet. Ved at implementere disse standarder viser virksomheder deres engagement i både bæredygtighed og løbende forbedring af kvaliteten.

CLIMACALC

 

CLIMACALC er et avanceret beregningsværktøj, der hjælper virksomheder med at analysere og reducere deres klimaaftryk. Ved at indsamle data om energiforbrug, transport og andre aktiviteter giver CLIMACALC en detaljeret oversigt over CO2-udledninger.

Værktøjet gør det muligt at identificere områder med potentiale for forbedring, så virksomheder kan optimere deres drift og tage skridt mod en mere bæredygtig fremtid gennem klimavenlige løsninger og handlinger.

 

ESG-RAPPORT

Herunder kan du downloade vores seneste ESG-rapport. ESG står for Environmental, Social, and Governance og refererer til de tre hovedområder, der afspejler en virksomheds ansvarlighed og bæredygtighed.

I rapporten kan du læse om vores miljømæssige initiativer, såsom reduktion af CO2-udledning og ressourceforbrug, samt vores sociale ansvar inden for medarbejdertrivsel, diversitet og samfundsengagement.

Derudover dækker rapporten vores ledelsespraksis, der sikrer gennemsigtighed, etisk forretningsførelse og risikostyring. ESG-rapporten giver et klart billede af, hvordan vi arbejder for en bæredygtig fremtid og opretholder vores forpligtelser overfor samfundet og miljøet.

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok